“Jeg har i forskellige sammenhænge allerede sat mange ord på 2020-21-sæsonen, der som bekendt blev min sidste i denne omgang i Grenaa IF/FC Djursland. Og sammenholdt med de forrige sæsoner, og i alt fire år med årgang 2003, som omdrejningspunkt, er erindringerne stadig friske og fyldt med fantastiske oplevelser…
For ikke fodboldinteresserede kan det sikkert være svært at forstå, hvorfor man bruger så meget fritid på fodbolden. Men så er vi tilbage til det med oplevelserne.
Vi så alle, hvad fodbolden kunne i forbindelse med EM-slutrunden for nylig. Euforien ramte en hel nation, der lod sig rive med, og man kunne virkelig mærke fællesskabet – det er, hvad fodbolden kan.
Og det er, hvad fodbolden gør for mig hver gang vores egne spillere henrykker. F.eks. når Mads Schütt bliver matchwinner i overtiden i Lyseng, eller når Rohde napper en serie af straffespark i pokalen i HEI.
Så kære spillere, tak for en tid med fantastiske oplevelser, og fordi I har “givet mig EM” flere gange om ugen.
Til min fodboldfamilie:
Thyge var mit første møde med årgang 2003 og har således været med fra starten. Sidenhen kom Frederik ind i mit fodboldliv. Jeg har ved tidligere lejligheder nævnt noget om statuer, måske de kommer en dag. Men imellemtiden må I nøjes med min “tak for samarbejdet”-hilsen. I er fantastiske, af hjertet tak.
Daniel Bloch var med til at redde en sæson, da det var påkrævet. Af hjertet tak. Samtidig er det fedt at se, at du fortsat er træner i vores klub.
Ake. Fedt, fedt at du har haft lyst til at være en del af projektet. Fra øverste hylde, det giver bare noget. Af hjertet tak.
Vigtigst i trænergruppen blev min fætter, Kent Jensen, da vi blev spillere nok til to hold. Vi kender nok alle det psykologiske omkring følelsen “kun at spille på 2. holdet”. Men du har formået at gøre det attraktivt at spille på 2. holdet. Imponerende. Af hjertet tak.
Selvfølgelig også en tak til hele forældrebanden. Jeg har følt en opbakning hele vejen igennem. Af hjertet tak.
Opstart U19, sæson 2020-21:
Som det fremgår af ovenstående flyder de fire år sammen. Så sæsonen 2020/21 går hånd i hånd med de foregående tre sæsoner, hvor jeg som bekendt havde udgangspunkt i årgang 2003. En årgang, der som led i klubbens fastholdelsesstrategi, blev slået sammen med årgang 2004. Et tiltag, der afværgede “efterskoleangrebet”. Ja, faktisk kom vi styrket ud af forløbet og stod knivskarpt som U19-afdeling, da der blev kaldt ind til sæsonopstart sidste sommer.
Grundene hertil var mange.
1: Grundlæggende lykkedes det klubben at lave et konkurrencedygtigt produkt, som de unge spillere fandt attraktivt.
2: Årgang 2004, som skulle spille U17, valgte at følge 2003’erne op til 2002’erne. Heltene her er Rohde, Edis, Møller, Daniel m.fl.
3: Efterskoleeleverne kom hjem og fortsatte alle med fodbolden. (Tobias, du var da i hvert fald med i en træningskamp). Meget flot, idet der statistisk set altid tabes spillere på den konto.
4: Nytilflyttede Brazil-drenge. De lagde sig på toppen antalsmæssigt. At de ydermere har været nogle dejlige drenge fyldt med kvalitet, er ikke noget, man kan tage for givet. Men det har betydet, at de er faldet helt perfekt ind, og hurtigt er blevet “vores egne drenge” på lige fod med de lokale. Jensen, Lucas, m.fl.
5: Aastrup-banden. Det forbudte skifte vil nogle sikkert sige. Men jeg tænker naboens sønner – og wauw, et vanvittigt stærkt U19 Liga 1-hold, der kan stilles af lokale drenge efter sommerferien. Thorbjørn, Magnus, Lemkow og Barret.
6: Ebeltoft-duoen. To kvalitetsspillere meldte deres ankomst. Mikkel og Schütt. Respekt herfra i forhold til spildtiden på landevejen.
På negativsiden stod vi med blot tre årgang 2002’ere med erfaring fra U19-fodbold. Taylor, Schütt og HJ, sidstnævnte skulle vi dog ikke se meget til, idet potentialet blev vurderet til at række over U19-fodbold. Med HJ fulgte Güney, som endda blot er 2003’er.
2 x U19-hold i FC Djursland:
Men alt ialt en særdeles tilfredsstillende situation for klubben, som for første gang i mange år stod foran en sæson med to U19-hold. Det stillede krav til organisationen, som med sportschef, Nicolaj Poulsen, i spidsen lykkedes at tilknytte Kent Jensen og Emanuel Ake. Et stærkt arbejde i kulisserne af Thyge, Frederik og Poulsen betød, at vi kunne stå klar med et bæredygtigt træningsmiljø, selv når det mødte op mod 30 mand til træning.
Men der skulle også bruges mange spillere, når skader, arbejde, andre prioriteringer og alle de gode undskyldninger hjemsøgte trænergruppen og umuliggjorde regnestykket for at samle to hold til kamp. Diverse flex-regler lettede muligheden i flot sammenspil med Robin og Oliver (U16), Gary (S4), Jesper Nimb (S3) og Felipe (DS) – ofte organiseret af allestedsværende Poulsen. Tak til alle.
2. holdet:
På banen leverede Liga 3-holdet langt over det forventelige af et 2. hold. Kredsmesterskab i efteråret. Fornem tredjeplads i Liga 3 i foråret. Og når spillere lejlighedsvis blev inviteret til 1. holdsfodbold, blev der også leveret her. Super stærkt.
Yderligere ord er næsten overflødige og rækker slet ikke, idet Kent Jensen på fantastisk vis har underholdt os med kampreferater, så man faktisk står tilbage med en fornemmelse af at have overværet en kamp, selvom man ikke var til stede.
Min facitliste:
Min målsætning med “min fodbold”, er at give fodbolden videre til unge mennesker. Men grundlæggende handler det om at fastholde vores unge mennesker i det foreningsmiljø og den sport, som vi jo alle holder så meget af. Om det er som 1. holdsspiller, træner, dommer eller i en anden funktion er mindre vigtigt. Vigtigst er det, at, som Mathias altid siger, det skal sgu være sjovt, for ellers kommer jeg ikke. Kloge ord, som også understreger vigtigheden af at have en “22.12 bande” (festudvalg). Et godt råd herfra er dog at planlægge de sociale aktiviter, således en træner efterfølgende ikke kommer til at skulle bruge for meget energi på holdsammesætningen.
Med trænerkasketten på var ambitionen for Liga 2-holdet selvfølgelig at udvikle gode fodboldspillere og et godt hold. Balancegangen er knivskarp, når vi jagter resultater og udvikling, men vi når det bedst ved at tænke “oplevelser og fællesskab”. Og det er derfor, at vi som udgangspunkt har trænet i en stor gruppe med de to U19-hold. Men jeg har da en klar forventning om, at vi har klædt den enkelte spiller på i forhold til at skulle videre, uanset om ambitionen er S6 eller Champions League.
Ungt U19-hold:
Det lå hurtigt fast, at det ville blive et ungt talentfuldt U19-mandskab, der skulle repræsentere FC Djursland i U19 Liga 2.
Den gennemsnitlige standardformation set over hele sæsonen viser det tydeligt:
4 x U17 spillere (2004)
8 x 1. års U19 (2003)
2 x 2. års U19 (2002)
Tillæg, at der på Liga 2-niveau må benyttes optil 5 x årgang 2001 spillere pr. kamp. En regel, der har sin berettigelse, og som tidligere nævnt har været brugbar for at redde Liga 3-holdet i enkelte kampe. Men jeg forstår fint, at decemberbarnet, Viktor Møller fra 2004, der gav næsten fire år væk i den direkte duel mod Stensballes nr. 11 fra januar 2001, måske følte sig en anelse ubekvemt i situationen. Men det kan Møller tænke tilbage på med et smil på læben, når han om fem år løber og laver lækkerier på klubbens 1. hold.
Efteråret:
I efteråret vandt Liga 2 rækken ved midtvejsopbrydningen. Det betød ikke oprykning, men forblivelse i Liga 2. Herefter blev det til en 3. plads, hvor der i udviklingens tegn blev betalt dyre lærepenge. Bl.a. viste Vejle os kunsten i indviduelle færdigheder, mens et ekstremt fysisk Stensballe-mandskab viste os, hvad ekstra kilo og centimeter kan betyde…
Efteråret bød også på et pokaleventyr, hvor især Rohdes præstation i HEI står frisk i erindringen. 3. runde blev endestation efter et hæderligt nederlag til Hobro fra Divisionen. Måske revanche i pokaleventyret i kommende sæson? Jeg er vild med tanken…
Vinter:
Coronaen blussede op i slutningen af 2020, hvilket forkortede vores vinterturnering. Her leverede vi to sejre i to kampe. Opstarten til forårssæsonen 2021 kommer vi heller aldrig til at glemme, idet formatet i træningskampene var 9 mod 9 for at imødekomme forsamlingskravet på max 25 personer. Tre sikre sejre i lige så mange kampe blev udbyttet.
Forår:
Forårssæsonen blev en lang succeshistorie. Det startede allerede i 1. runde, hvor vi bagud 1-3 med få min tilbage af kampen scorede tre mål og derved fik en sejr. Sejren kom til at definere foråret, hvor vi nærmest fik følelsen af at være uovervindelige. 13 sejre og kun et nederlag. Ja, tabellen lyver aldrig – en suveræn førsteplads.
Højdepunkterne har været mange og præstationerne imponerende. Jeg hæfter mig mest ved den spillemæssige udvikling, holdet har gennemgået. Vi har fandme spillet godt, når vi selv skal sige det. Men at vi har høstet megen ros for vores spillestil og udførelse fra modstandertrænere og -ledere, er selvfølgelig det ultimative kvalitetsstempel.
FC Djursland lander på forsiden:
Anerkendelse fik klubben også, da Jørgen Hansen fra Dansk Trænerunion kontaktede undertegnede. DTU er i gang med en serie af artikler omhandlende U19-fodbold, og det var kommet til deres kendskab, at vi i Grenaa havde gang i noget spændende. Det gav stof til et interview, som findes på unionens hjemmeside.
Den store scene:
Holdets og spillernes præstationer kom også til udtryk i forhold til FC Djursland Senior DS i foråret. Her havde vi en del debutanter. Selvfølgelig var DS hårdt ramt af corona, men U19’erne deltog mest af alt, fordi de var gode nok. Det gav debut til Taylor, Schütt, Magnus, Nis, Thorbjørn og Christian Jensen, som altså kunne tilslutte sig den eksklusive klub med HJ og Güney. Rohde og Ivan nåede bænken. Der var desuden seniordebut på GIF S3 til Ø, Lucas, Mikkel, Eben og klubbens bedste header, Noah W.
Den fortsatte udvikling:
Det bliver spændende at følge U19 i Liga 1 i efteråret.
Jammerbugt, Vendsyssel, Thisted, VSK m. fl. Det er klubber fra en hel anden hylde, end vi er vant til…..
Vi har tiltrukket mange nye spillere, men udviklingen står alligevel i skærende kontrast til dengang årgang 2003 som U15 var en scoring fra (og lidt til) at rykke ned i Liga 4. Det er en flot bedrift. Og som holdets nye fan, glæder jeg mig til at følge den fortsatte udvikling og kampene mod “storklubberne”.
Klubben har i hvert fald fået en god træner, en kapacitet, som nok skal føre holdet sikkert videre. Held og lykke, Claus.
Samtidig er jeg glad for at Kent og Ake fortsat er en del af trænergruppen, ligesom Thyge og Frederik udfylder holdledergerningen på de 2 hold.
2020-21-kåringer:
“Årets spiller”. Frederik Taylor, holdets anfører. En rigtig kaptajn, der om nogen viste vejen. Fantastisk dedikation og en spiller for fremtiden, når der igen skal bygges op i FC Djursland senior.
“Man of the match”. Magnus Rasmusen. Eksemplet på, at man fra et efterår (meget) på bænken kan tilspille sig en stor rolle. Forårets stemmesluger, holdets topscorer, eksekvering af årets mål (saksespark mod BMI).
“VIP”. Bestun. Spillere til rådighed afgør trænerens mulighed for at lægge den rigtige taktik. Således blev Bestun vigtigste brik i den nye forårsformation, hvor han med hurtighed og klogskab blev synonym med vores fantastiske forår.
“Newcomer”. Christian Jensen. Skadet i starten med udsigt til begrænset spilletid. Men da chancen bød sig, greb han den overlegent. Nåede endda DS-debut.
Hall of Fame:
På baggrund af indtryk fra mine fire år med årgang 2003, blev der i forbindelse med sæsonens afslutningsfest uddelt følgende.
“Når fodbolden alligevel bliver en en lille ting”. Ja, det er utænkeligt.
Men i mine fire regeringsår er der to eksempler, der skiller sig ud…
Hovedpersonerne er Anders og Fischer, som modtog “Venner for livet”-prisen.
At de begge er i gang med at “give fodbolden videre”, som træner for drenge U7, gør dem bare endnu sejere.
“Stjernerne”. Med vanvittige præstationer, mange mål og assists gik prisen til de siamesiske tvillinger “Nis og Bager”. Talentet er åbenlyst. Men den uddeles selvfølgelig kun, fordi de har været ydmyge og arbejdet stenhårdt, og på ingen måde har sat sig over holdet. Og Bager, nej, man kan ikke både være holdets anfører og bære nr. 10.
“Shiner”. Den sidste og måske vigtigste pris gik til Eben, som uden tvivl er den, der fodboldmæssigt har rykket sig mest. Samtidig en livsbekræftende historie, som har strakt sig over alle fore år.
Jeg har mange minder. Vores første sejr over uovervindelige Nørager, hvor du med to scoringer og næsten alle stemmerne blev man of the match. Så har du senest hjulpet både S4 og S3, hvor du brændte banen af med to scoringer i ren Mbappe-stil. Kært barn har mange navne. Rasmus Hansen lærte vi at kende til Nørhalne Cup, hvorfra indtrykkene, udover at vi selvfølgelig vandt stævnet, er stærke rent menneskeligt. Sur kan Eben også blive, og det må man gerne, men heldigvis varer det ikke så længe af gangen.
Fremtiden:
Husk, når I spiller på stadion og hører en hvisken fra skoven, ja, så kan det være, at det er den gamle ugle/træner, der giver lyd fra sig i bestræbelserne på at nå ind til jer… Så hvis I kommer til at føle den fornemmelse, så ved I allerede da, at i skylder et kæmpe returløb, skulle have spillet hurtigere, været ud på kridtet, lagt bolden af, jagtet, kastet på linien, tømt området eller et eller andet genialt, som I har hørt indenfor de sidste fire år.
Bedste hilsner
Hans Jensen”
